![]() |
Det meste er sandt, digte, Borgens Forlag, 1991 Køb bogen hos Borgens Forlag [udsolgt] Fra første side i den 27-årige John Bang Jensens debutdigtsamling mærker man en medfødt sikkerhed i digtenes musikalske opbygning, både linje for linje og helheden.Man bemærker også med det samme en klarøjet registrering af komplicerede omverdensforhold og en måske særlig dansk (eller jysk?) vilje til ikke at sige mere, end man kan stå ved. Poul Borum, Ekstra Bladet Den stilfærdighed, John Bang Jensen fører sig frem med, er bedragerisk i den forstand, at den dækker over et vedholdende, intenst og analytisk sind, der i flere af digtene kommer godt til udtryk. Alene dette vidner om en tilgang og en modenhed, som er sandt ”lyrisk”, hvis ellers noget overhovedet er det. Per Højholt, Morgenavisen Jyllandsposten "Det meste er sandt" er en vellykket og sikker debut af to grunde: for det første fordi den er disciplineret i sin brug af billedsprog og således ikke forveksler poesi med floromvunden tale, for det andet fordi den forener skriftbevidsthed og poesi på en utvungen og upatetisk måde. Det hele handler ikke om poesiens genvordigheder, det handler om den undren, som et nærsyn på tingene, os selv og vores blik kan afføde. Poul Erik Tøjner, Weekendavisen John Bang Jensen er en debutant, der klogt har valgt ikke at indspinde det store erfaringsrum, som hans skarpe, dissekerende blik har foræret ham, i for megen æstetisk skønhed. Digterens eminente følsomhed over for sproget sættes helt ind på at fremskrive disse ubetalelige sætninger, som er fuldendte i deres præcision og klarhed, og uden hvilke, der ikke ville findes lyrik. Det lykkes forbavsende ofte for ham, og oven i købet så ubesværet, at man føler »Det meste er sandt« kun er toppen af isbjerget. Rolf Gerd Heitmann, Standart |
| STILHEDEN
HERSKER
PLUDSELIG MIDT i skumringen |