Kystnære områder

Noveller, 112 s. Omslag: Lars Rosenquist Bech-Jessen

Linje 1

kystnære_omraader_omslag_forside_largeJeg ser hende ud af øjenkrogen. Jeg er midt ude i krydset Tordenskjoldsgade/Otte Ruds Gade. Jeg kigger til højre op ad Otte Ruds Gade. Det er tidligt om morgenen, og der er altid meget trafik, fodgængere, der går ud i feltet foran bussen. Jeg må sørge for at have øjnene med mig. Men jeg ser hende ud af øjenkrogen. Hun kommer stavrende ned ad Otte Ruds Gade på sine lange, tynde ben. Hun har et fortumlet udtryk over sig, som om hun har sovet over sig og er for sent på den. Der sker dette: Jeg afgår til tiden, 7.10 fra Marienlund. Jeg holder ind ved indramningsforretningen 1 minut senere. 1 minut senere holder jeg ind ved Jordens Frugter. Her er der som regel mange passagerer, der skal med, og man kan nemt blive 1 minut eller 2 forsinket. Kort efter kører jeg gennem krydser ved Otte Ruds Gade.

Hun er høj og tynd, måske i slutningen af 20’erne. Hun har langt, rødligt hår, og hun er altid iført lyse, stramtsiddende cowboybukser. Hun har en tung taske over skulderen, der trækker hende lidt skæv i kroppen.

De andre på ruten har aldrig set hende. I spøg siger de, at jeg er ved at blive gammel. Olav, der er på min egen alder, siger, jeg ser syner. Det hele er meget underligt.

Jeg bor i Højbjerg. Gennem et helt år har jeg brugt alle mine fridage på at lede efter hende. Jeg tager min bil og kører op på Trøjborg. Jeg parkerer tæt på krydset og stiger ud af bilen. Jeg er på plads senest klokken 7.00, og jeg kører sjældent derfra før efter 7.30. Men jeg har aldrig set hende, når jeg har fri. Jeg har beskrevet hende for tilfældige mennesker, jeg har mødt, og spurgt dem, om de kender hende. Men ingen har set hende, og ingen kender en pige med den beskrivelse. Jeg ser hende kun fra bussen, linje 1, afgang 7.10 fra Marienlund. Engang slog jeg bremserne i og holdt stille midt ude i krydset for at se, hvor hun skulle hen. Jeg blokerede trafikken. Bilerne dyttede af mig. Jeg måtte tage blikket fra hende et kort øjeblik. I næste sekund var hun væk.

Jeg er begyndt at tro, at hun har noget med linje 1 at gøre. Jeg er begyndt at blive overtroisk. Jeg er blevet bange for at køre nogen ned.

© John Bang Jensen